Supervision er hos mig sat i en systemisk og narrativ kontekst og er en fantastisk metode til at blive inviteret ind i et refleksivt rum hvor hovedformålet er at blive støttet og guidet i at åbne for sine egne refleksioner.
Her gør vi ”tynde historier tykke” – det vil sige at vi i fællesskab følger en proces fra lineære - til cirkulær - til refleksiv spørgsmål som ruller nye perspektiver ud og derfor åbner for nye handlemuligheder og nye måde at se situationen på.
I en personalegruppe er supervision et virksomt redskab til at:
- Udvikle fælles kultur
- Udvikle en feedback kultur
- Udvikle et fælles refleksionsrum hvor nye tanker og ideer vinder plads
- Udvikle personalets kompetencer
Undervisning i kollegial supervision
En personalegruppe der er skolet i at modtage supervision stille flere åbnende spørgsmål til hinanden end de giver færre konkluderende lukkende svar der fastlåser og hæmmer gruppens handlemuligheder
Supervisions modellen bruger jeg, - til grupper – til enkeltpersoner og som undervisning i kollegial supervision og feedback-kultur.